Danish Comment - Macro Research - Handelsbanken Capital Markets

 

Research
Tip: To personalise the research list, click the gear symbol above.


Choose type:


Danish CommentSommerhuse og charterrejser trækker forbrugepriserne op

  1. Forbrugerpriserne steg med 0,8% m/m i juli, hvilket var mere end ventet
  2. Trods stigningen holdt årsstigningstakten sig uændret på 1,1%
  3. Det gode sommervejr fik ikke charterrejserne til at falde i pris - sommerhusleje og flyrejser er den primære grund til den større end ventede stigning
Større stigning i forbrugerpriserne end ventet
Forbrugerpriserne steg med 0,8% i juli i forhold til måneden før, hvilket var et godt stykke over vores forventning om en stigning på 0,5% m/m. Den større end ventede stigning skyldtes primært markante stigninger på charterrejser samt sommerhusleje, men også fødevarepriserne overraskede på opsiden i forhold til vores forventning. Vi havde ventet en stigning i priserne på leje af sommerhuse, som normalt stiger kraftigt i højsæsonen, men stigningen var altså større end vi havde regnet med - måske det gode vejr har spillet ind... Til gengæld har det fantastiske sommervejr herhjemme ikke givet anledning til at priserne på charterrejser er blevet sat ned, hvor stigningen i juli i år var ekstraordinært stor i forhold til det normale sæsonmønster.
Uændret inflation
Trods den store månedlige prisstigning holdt årsstigningstakten sig dog uændret på 1,1%. Det skyldes bl.a. basiseffekter fra en endnu større stigning i fødevarepriserne sidste år, men et fald i priserne på bl.a. fjernvarme betød også, at årsstigningstakten i den tunge boligkomponent faldt tilbage. Vi kan således fortsat konkludere, at inflationspresset i dansk økonomi stadig er på den beskedne side. Fremadrettet venter vi fortsat at inflationen langsomt vil tage til i takt med at arbejdsmarkedet strammer til, men der er altså ikke tegn på at vi står over for en større udhulning af danskernes købekraft fra udviklingen i forbrugerpriserne.

Disclaimer

Jes Asmussen

Chief Economist Denmark

Denmark and The Netherlands

jeas01@handelsbanken.dk

Latest analyses

2018-08-17

Danish Comment

2018-08-16

Morgenmelding Danmark

2018-08-15

Danish Comment