Research
Tip: To personalise the research list, click the gear symbol above.


Choose type:


Danish CommentDet er blevet lidt dyrere at være forbruger

  1. Forbrugerpriserne steg med 0,2% m/m i maj, hvilket var mindre end vi havde ventet
  2. Årsstigningstakten i forbrugerpriserne steg dog fra 0,8% til 1,1%
  3. Der er stadig tale om lav inflation i et historisk perspektiv
Mindre stigning i forbrugerpriserne end ventet...
Forbrugerpriserne steg med 0,2% m/m i maj, hvilket var lavere end vores forventning om en stigning på 0,5%. Mens højere energipriser - med den største månedlige stigning siden februar 2015 - som ventet trak op i priserne, så var der tale om en flad udvikling i fødevarepriserne, hvor vi havde ventet en stigning. En anden årsag til den lavere stigningstakt end vi havde ventet, var dog især at vi ikke så et rebound i priserne på charterrejser som vi havde ventet det. Tværtimod så faldt priserne på charterrejser, som måske muligvis kan skyldes det meget varme vejr, der har fået danskerne til at fokusere mere på ferie herhjemme.
... men inflationen stiger for anden måned i træk
Efter at den årlige stigningstakt i forbrugerpriserne har været for nedadgående siden september sidste år, er inflationen i maj steget for anden måned i træk. Inflationen trak således i vejret fra 0,8% til 1,1%, hvilket er det højeste niveau siden november sidste år. Det er igen især de højere energipriser, der trækker op i årsinflationen, mens det også er blevet dyrere at leje sommerhus - måske også en konsekvens af vejret. Selvom inflationen nu er steget to måneder i træk er der dog stadig tale om lav inflation. Danmark følge ganske vist tendensen til højere prisstigninger som vi også har set i for eksempel euroområdet, men inflationen herhjemme er fortsat relativt lavere. Det betyder også, at selv om de højere benzinpriser har gjort det lidt dyrere at være forbruger, så er der stadig udsigt til pæn reallønsfremgang for de danske husholdninger - også selv om inflationen som vi venter det vil fortsætte med at have en svag pil opad over de kommende måneder.

Disclaimer

Jes Asmussen

Chief Economist Denmark

Denmark and The Netherlands

jeas01@handelsbanken.dk

Latest analyses

2018-06-15

Morgenmelding Danmark

2018-06-11

Fast Comment Denmark

2018-06-11

Danish Comment