Jes Asmussen - Handelsbanken Capital Markets

 

Research


Choose type:


Speakers´ corner

Content in this Forum is not to be considered investment advice.

Jes Asmussen

Chief Economist Denmark

Denmark and The Netherlands

jeas01@handelsbanken.dk

Bank of England slipper duerne løs

• Den britiske centralbank, Bank of England (BoE), ændrede helt som ventet ikke ved pengepolitikken efter dagens rentemøde. Lav inflation, afdæmpet lønvækst, markant finansiel uro og usikkerhed om den globale økonomi var på forhånd set som gode årsager til tålmodighed fra bankens side. Hertil kommer også usikkerheden i forbindelse med den eventuelle EU-afstemning. Renten og opkøbsprogrammet blev dermed fastholdt på hhv. 0,5% og GBP 375 mia. 

• Det medfølgende referat viste en stemmefordeling for beslutningen på 9-0, hvormed Ian McCafferty, der ellers gennem længere tid har stemt for en renteforhøjelse også kastede håndklædet i ringen. BoE følger således i kølvandet på tendensen fra andre af de større centralbanker, der enten lemper pengepolitikken eller signalerer at de vil fraholde sig fra at stramme op. 

• Det overordnede signal var således klart på den bløde side, som nok vil medvirke til at svække GBP. I bankens inflationsrapport, der også blev offentliggjort i dag, blev prognoserne for inflationen og BNP-væksten da også nedjusteret. Stramheder på arbejdsmarkedet ses dog fortsat som en mulig risiko, men de svage inflations- og vækstudsigter vejer tungere, og vi venter ikke at en eventuel renteforhøjelse kan blive aktuel før tidligst i 2017. 

Enstemmighed i Bank of England

Beslutningen fra Bank of England om at fastholde renten på 0,5% og obligationsopkøbsprogrammet på GBP 375 mia. blev for første gang siden juli sidste år truffet i enstemmighed af den pengepolitiske komite. Ian McCafferty, der ellers siden august har stemt for en renteforhøjelse, måtte således kaste håndklædet i ringen, og overgive sig til den seneste tids svagere globale økonomiske udsigter, det lave inflationspres og den øgede finansielle uro. Det er et klart dueagtigt signal, og understreger endnu en gang centralbankernes manglende muligheder for at sætte renten op, som vi også ser det for den amerikanske centralbank (Fed), i en verden med deflationære tendenser og svag økonomisk vækst. Det vil formentlig forstærke indtrykket af, at det er vanskeligt at føre en markant divergerende pengepolitik blandt verdens største centralbanker. Bank of Englands beslutning, der givet vil svække GBP over for EUR og JPY, kan således sammen med de reducerede forventninger til renteforhøjelser fra den amerikanske centralbank øge presset på både ECB og Bank of Japan for at lempe pengepolitikken endnu mere, for at undgå en stærkere valuta. Det vil så igen føre til, at det kan blive endnu sværere for Bank of England og Fed at kunne sætte renten op - the race to the bottom continues!!!

Lange udsigter til renteforhøjelser

Overordnet set var signalet fra banken da også, at der er lange udsigter til at en eventuel renteforhøjelse kan blive aktuel. Banken ser således risici på nedsiden for inflationsudviklingen og for en negativ afsmitning på løndannelsen. Tilsvarende vurderer banken at emerging markets formentlig vil vokse langsommere end hvad vi har set de seneste år, samt at der er betydelige usikkerheder om den globale økonomiske vækst, som kan vise sig svagere end ventet. Det afspejlede sig også i en nedjustering af bankens prognoser for både inflationen og BNP-væksten. Inflationen ses således nu at være 1,2% i 1. kvartal 2017 mod tildigere 1,5%, og inflationen ventes først at nå over bankens 2% målsætning i første kvartal 2018. BNP-væksten for i år blev nedjusteret fra 2,5% til 2,2%, mens væksten i 2017 og 2018 ventes at ligge på hhv. 2,4% og 2,5%. Prognosen for lønvæksten blev ligeledes nedjusteret fra tidligere 3,75% til 3,0% i år. Disse prognoser er baseret på en 0,25%-point renteforhøjelse i H2 2017 og at renten stiger til 1% i 3. kvartal 2018. Som billedet ser ud lige nu, peger alt således på, at en renteforhøjelse tidligst kan vise sig aktuel i løbet af 2017. Og selv om BoE-chef Carney understregede, at hele den pengepolitiske komite er overbeviste om, at den næste renteændring er i opadgående retning, så skal det ikke udelukkes at det billede kan ændre sig - selv om det pt. ikke er vores hovedscenarie.

Bank of England slipper duerne løs

• Den britiske centralbank, Bank of England (BoE), ændrede helt som ventet ikke ved pengepolitikken efter dagens rentemøde. Lav inflation, afdæmpet lønvækst, markant finansiel uro og usikkerhed om den globale økonomi var på forhånd set som gode årsager til tålmodighed fra bankens side. Hertil kommer også usikkerheden i forbindelse med den eventuelle EU-afstemning. Renten og opkøbsprogrammet blev dermed fastholdt på hhv. 0,5% og GBP 375 mia. 

• Det medfølgende referat viste en stemmefordeling for beslutningen på 9-0, hvormed Ian McCafferty, der ellers gennem længere tid har stemt for en renteforhøjelse også kastede håndklædet i ringen. BoE følger således i kølvandet på tendensen fra andre af de større centralbanker, der enten lemper pengepolitikken eller signalerer at de vil fraholde sig fra at stramme op. 

• Det overordnede signal var således klart på den bløde side, som nok vil medvirke til at svække GBP. I bankens inflationsrapport, der også blev offentliggjort i dag, blev prognoserne for inflationen og BNP-væksten da også nedjusteret. Stramheder på arbejdsmarkedet ses dog fortsat som en mulig risiko, men de svage inflations- og vækstudsigter vejer tungere, og vi venter ikke at en eventuel renteforhøjelse kan blive aktuel før tidligst i 2017. 

Enstemmighed i Bank of England

Beslutningen fra Bank of England om at fastholde renten på 0,5% og obligationsopkøbsprogrammet på GBP 375 mia. blev for første gang siden juli sidste år truffet i enstemmighed af den pengepolitiske komite. Ian McCafferty, der ellers siden august har stemt for en renteforhøjelse, måtte således kaste håndklædet i ringen, og overgive sig til den seneste tids svagere globale økonomiske udsigter, det lave inflationspres og den øgede finansielle uro. Det er et klart dueagtigt signal, og understreger endnu en gang centralbankernes manglende muligheder for at sætte renten op, som vi også ser det for den amerikanske centralbank (Fed), i en verden med deflationære tendenser og svag økonomisk vækst. Det vil formentlig forstærke indtrykket af, at det er vanskeligt at føre en markant divergerende pengepolitik blandt verdens største centralbanker. Bank of Englands beslutning, der givet vil svække GBP over for EUR og JPY, kan således sammen med de reducerede forventninger til renteforhøjelser fra den amerikanske centralbank øge presset på både ECB og Bank of Japan for at lempe pengepolitikken endnu mere, for at undgå en stærkere valuta. Det vil så igen føre til, at det kan blive endnu sværere for Bank of England og Fed at kunne sætte renten op - the race to the bottom continues!!!

Lange udsigter til renteforhøjelser

Overordnet set var signalet fra banken da også, at der er lange udsigter til at en eventuel renteforhøjelse kan blive aktuel. Banken ser således risici på nedsiden for inflationsudviklingen og for en negativ afsmitning på løndannelsen. Tilsvarende vurderer banken at emerging markets formentlig vil vokse langsommere end hvad vi har set de seneste år, samt at der er betydelige usikkerheder om den globale økonomiske vækst, som kan vise sig svagere end ventet. Det afspejlede sig også i en nedjustering af bankens prognoser for både inflationen og BNP-væksten. Inflationen ses således nu at være 1,2% i 1. kvartal 2017 mod tildigere 1,5%, og inflationen ventes først at nå over bankens 2% målsætning i første kvartal 2018. BNP-væksten for i år blev nedjusteret fra 2,5% til 2,2%, mens væksten i 2017 og 2018 ventes at ligge på hhv. 2,4% og 2,5%. Prognosen for lønvæksten blev ligeledes nedjusteret fra tidligere 3,75% til 3,0% i år. Disse prognoser er baseret på en 0,25%-point renteforhøjelse i H2 2017 og at renten stiger til 1% i 3. kvartal 2018. Som billedet ser ud lige nu, peger alt således på, at en renteforhøjelse tidligst kan vise sig aktuel i løbet af 2017. Og selv om BoE-chef Carney understregede, at hele den pengepolitiske komite er overbeviste om, at den næste renteændring er i opadgående retning, så skal det ikke udelukkes at det billede kan ændre sig - selv om det pt. ikke er vores hovedscenarie.

 

Dansk inflation stadig lav

De danske forbrugerpriser var uændrede over måneden i oktober, hvilket var lidt lavere end vores og konsensus forventninger om en stigning på 0,1% m/m. Det var primært et prisfald i fødevarer, samt lavere priser på fjernvarme og kommunikation der førte til den lavere prisstigningstakt end ventet. På den modsatte side trak priserne på charterrejser, elektricitet og uddannelese (som følge af højrere priser på privatskoler) end smule mere i vejret end ventet, men altså ikke nok til at kompensere for faldene i de andre kategorier. 

Udviklingen betød også, at årsstigningstakten i forbrugerpriserne faldt fra 0,5% til 0,4%. Dermed må den danske inflation fortsat karakteriseres som værende yderst lav. Det er dog fortsat især energi der holder inflationstakten så afdæmpet som tilfældet er det. Fjernvarme, fyringsolie og benzin reducerer således isoleret set inflationen med mere end 0,6%-point. Den såkaldte underliggende inflationstakt ligger således på 1,2%, hvor altså energi og ikke-forarbejdede fødevarer er trukket ud af indekset - et niveau den har ligget på de seneste 6 måneder.

Dermed er der heller ikke deciderede tegn på deflation i dansk økonomi, og i takt med at det negative bidrag fra energipriserne efterhånden vil begynde at ebbe ud, vil vi formentlig også se inflationstakten begynde at trække i verjet igen. Underliggende er der dog for indeværende ikke det store prispres i dansk økonomi, og vi venter ikke at vi vil se kraftigt stigende inflation over de kommende måneder. 

Alt andet lige er den svage inflationstakt understøttende for privatforbruget, idet den lave inflation sikrer en positiv vækst i reallønnen, trods en fortsat relativ afdæmpet udvikling i lønningerne. Det er dog stadig et åbent sprøgsmål hvor stor en del af de besparelser som danskerne oplever på energiregningen vil blive benyttet til øget forbrug - ligesom effekten af disse prisfald på benzin etc. på et tidspunkt som nævnt vil begynde at ebbe ud.

Det EU-harmoniserede prisindeks holdt sig ligeledes uændret over måneden, hvormed inflationstakten i denne opgørelse faldt fra 0,3% til 0,2% i oktober - det er stadig en smule højere end i euroområdet som helhed, hvor inflationen lå på 0% i oktober. 

Archive: