Research


Choose type:


Speakers´ corner

Content in this Forum is not to be considered investment advice.

Rasmus Gudum-Sessingø

Senior Economist

Eurozone

ragu02@handelsbanken.dk

BoE med uventet kraftig lempelsesreaktion på brexit

  • BoE lemper kraftigere end ventet...
  • ...baseret på nedskrivning af vækstudsigter 
  • Øger sandsynlighed for generelt lempeligere pengepolitik

BoE lemper kraftigere end ventet...

I overensstemmelse med forventningerne fik vi i dag Bank of Englands (BoE) reaktion på brexit-resultatet i juni, efter at have "udbedt" sig lidt betænkningstid på juli-rentemødet, hvor en relativ mild finansreaktion på brexit banede vej for dette. BoE valgte som ventet at halvere styringsrenten til 0,25% - første rentehug i over syv år. Derudover og nok så interessant signalerede i flertal i BoE's rentekomité muligheden for endnu en rentenedsættelse til en nedre grænse på lige over 0% ved årets udgang. BoE supplerede desuden med at udvide sit kvantitative opkøbsprogram med GBP 60 mia. over de kommende seks måneder, hvilket var mere end ventet i markedet. Som noget nyt vil BoE derudover opkøbe GBP 10 mia. i virksomhedsobligationer over det næste 1½ år. Dog var der to BoE-medlemmer som ikke stemte for udvidede opkøb, da de anså de initiale barometer-baserede svaghedstegn for overdrevne. Udover opkøbene lancerede BoE et likviditetsprogram (TFS) for bankerne for at sikre at bankerne kan udnytte de lempeligere rentevilkår. BoE understregede, at der kan skrues op for samtlige elementer i pakken om nødvendigt og der var bestemt tale om kraftigere stimulanspakke end ventet. Det indebar, at GBP blev svækket, renterne faldt og aktiemarkederne steg. 

...baseret på nedskrivning af vækstudsigter

Samtidigt med rentemeddelelsen offentliggjorde BoE sin kvartalsvise inflationsrapport. BoE var på forhånd udset til at skulle udføre en balanceakt hvor vækstudsigterne skulle nedskrives tilstrækkeligt til at retfærdiggøre dagens lempelse samt eventuelt de advarsler banken udsendte op til EU-afstemningen. På den anden side var der risikoen for at for negativt et syn på de økonomiske effekter af brexit kan skubbe til den i forvejen skrøbelige og svækkede tillid til britisk økonomi. De økonomiske vækstskøn blev dog sænket markant til 0,8% for 2017 (tidligere 2,3%), samtidigt med at BoE sagde at vækstudsigterne var blevet forværret markant. Dog vurderede BoE blot, at væksten vil være sparsom i 2. halvår, men afholdt sig således fra at spå om umiddelbar recession. Læg dertil BoE's afvejning af, at udsigten til lavere vækst sker samtidigt med at inflationen må ventes at stige gennem det svækkede GBP. Som ventet tillod centralbanken dog inflationen at skyde over 2%'s målet i en periode i de kommende tre år (venter 2,3% i 2017 og 2018) for at sikre, at når GBP-effekten rinder ud at inflationen ikke falder for kraftigt tilbage. 

Øger sandsynlighed for generelt lempeligere pengepolitik

Der er ikke umiddelbart rentemøder blandt resten af verdens vigtige centralbanker i kalenderen i august. Spørgsmålet er om BoE's indgreb i dag kan isoleres til negative Brexit-effekter som især vedrører Storbritannien, og dermed ikke umiddelbart igangsætte en runde af mere lempelig pengepolitik i resten af verden? Mange iagttagere har således skruet op for sandsynligheden for at ECB (og Nationalbanken herhjemme) eksempelvis kommer til at skulle lempe sin pengepolitik allerede i september som følge af brexit. Inden dagens BoE-beslutning ventede vi dog til ikke, at det bliver tilfældet, idet brexit-effekten indtil videre anses som værende rimelig mild og først får tydeligere realøkonomiske konsekvenser på et senere tidspunkt. Dog må dagens kraftige udspil fra BoE siges at have øget sandsynligheden for at andre centralbanker snarligt må følge trop ned af "lempelsesvejen", og vi har hele tiden haft behov for nye ECB-lempelser i kikkerten (på et senere tidspunkt).

BoE med implicit Brexit-advarsel

Som ventet ingen ændringer i pengepolitikken

Helt som ventet var der ikke nyt på den pengepolitiske front fra Bank of England (BoE) på dagens rentemøde. Derudover viste referatet at der igen var fuld opbakning blandt rentekomitéens medlemmer bag beslutningen. GBP reagerede ikke nævneværdigt på rentemødet samt den samtidige offentliggørelse af inflationsrapporten. 

BoE advarer om mulig stagflation ved Brexit

Således var hovedinteressen henledt til offentliggørelsen af inflationsrapporten. Her nedjusterede BoE ikke helt uventet sin prognose for BNP-væksten for 2016 til 2.0% fra 2,2% i den forrige prognose fra februar og 2,3% fra 2,4% for 2017. Nedjusteringen skyldtes især stigende tegn på at Brexit-usikkerheden vejer tungere på aktiviteten i økonomien. Derudover blev inflationsprognosen holdt stort set uændret med en forventning om at den når op i 2,1% over den 2-årige prognosehorisont. På trods af at Brexit-usikkerheden tynger aktiviteten, og der er få tegn på tiltagende indenlandsk prispres, fandt BoE, at det svagere GBP understøtter højere inflation. Prognoserne tog dog (som ventet) ikke udgangspunkt i scenariet med et Brexit, og BoE noterede sig, at hvis det bliver tilfældet kan det forårsage lavere vækst og højere inflation (tendens til stagflation) end angivet i prognosen. Derudover understregede BoE at Brexit vil kunne lamme kapitalindstrømningen til landet samt resultere i højere funding-omkostninger for bankerne.

Brexit holder BoE på sidelinjen

Således synes den forestående EU-afstemning at fylde mere i BoE's politik efterhånden som afstemningsdatoen (23. juni) nærmer sig. BoE understregede da også, at man vil være mere påpasselig med at reagere på de økonomiske data frem mod afstemningen. Således synes det ganske sikkert, at BoE vil være fuldstændig afventende ind til afstemningen er overstået. Derefter må banken tage stilling til konsekvenserne, om end det ikke er ligetil hvilken effekt afstemning vil få for BoE's pengepolitik. BoE understregede dog, at en højere rente inden for er treårig horisont er mest sandsynligt. Det er dog ikke en specielt stærk udmelding, men stemmer da nogenlunde overens med markedernes forventninger til, at en rentenedsættelse er mere sandsynlig end en renteforhøjelse over de kommende to år der måles på (ifølge OIS prisningen på Bloomberg). Vi fastholder dog udsigten til, at en renteforhøjelse kan blive relevant allerede om et års tid.

Inflationen i euroområdet på ny lavere end ventet

Forbrugerprisinflationen i euroområdet steg ikke i det ventede omfang i december, hvor den lød på 0,2% y/y uændret fra november. Den flade udvikling var måske knapt så overraskende oven på gårsdagens overraskende december-fald i årsinflationen i Tyskland. Den svage inflationsudvikling blev desuden antydet af, at kerneinflationen (eksklusive fødevarer, energi og tobak) uændret befandt sig på 0,9% y/y i december mod en ventet stigning.

Det var især den årlige basiseffekt fra sidste års olieprisfald, som holdt hånden under inflationen for december. Havde det ikke været for det fornyede fald i oliepriserne de seneste par måneder, ville inflationen være steget. Således har de seneste råvareprisfald udhulet potentialet i den positive basiseffekt. Vi forudser et markant løft i inflationen i januar, men basiseffekten forventes at aftage derefter.Til dette skal lægges de skuffende ECB-stimulanstiltag i december, der har styrket EUR og sænket markedsforventningerne til inflationen. Endelig har fortsat svag lønvækst i euroområdet indikeret en endnu svagere underliggende prisudvikling (kerneinflation) i den kommende tid. Det overraskende fald i tysk inflation viste faktisk tegn på især at være trukket af den underliggende inflation, hvilket er skuffende i forhold at det tyske arbejdsmarked om nogle er strammet til med rekordlav ledighed. 

Den fortsat svagere inflationsudvikling øger fokus på om ECB kommer til at skulle gøre mere for at støtte op om troværdigheden i inflationsmålet, som ikke har været opfyldt de seneste tre år. Således kan det ventede fald i inflationsraten efter januar meget vel betyde, at ECB skal til at overveje at supplere sine stimulanstiltag endnu en gang i løbet af foråret.

Archive: